Tandlæge Anne-Marie Frøhlich
Stationstorvet 23, 1.
2620  Albertslund
43 62 06 02
klinik@albertslundtand.dk
Tandlæge Anne-Marie Frøhlich, Albertslund Tandlæge i Albertslund Centrum

Vidste du...
Vidste du, at det kan hjælpe at børste tungen med tandbørsten, hvis man lider af dårlig ånde.

Tandlægers klagesystem gælder kun i Danmark

Århus Stiftstidende 12. november 2006 Danske tandlæger melder hus forbi, når danskere ønsker at klage over en tandbehandling i udlandet. Og danske tandlæger påtager sig intet ansvar, hvis de skal hjælpe en uheldig af med en mindre heldig løsning i udlandet.

Det kan derfor være forbundet med stor usikkerhed at spare penge på tandlægeregningen, og man må være indstillet på, at kun den garanti, den pågældende klinik i udlandet giver løfte om, kan bruges.

- Vi har vores eget klagesystem, der anses for at være unikt. Det arbejder anderledes end patientklagenævnet, idet det blandt andet kan pålægge en tandlæge at tilbagebetale patienten honoraret for mangelfuldt arbejde, hvilket ikke er muligt i patientklagenævnet. Men det rækker ikke uden for landets grænser, oplyser tandlæge Vagn Vestergård Jacobsen, der er forhandlingsleder på det private område for Dansk Tandlægeforening, der har 6000 medlemmer.

Vores kommentar
Er der da nogen tømrermestre eller frisører der vil påtage sig et ansvar for arbejde udført af tyske kollegaer? Spøg til side, så er det også værd at tænke på, at når der arbejdes med levende mennesker, som fx ved en tandlæge- eller lægebehandling, kan der tilstøde komplikationer, som medfører flere efterbehandlinger. Og når det sker, så er det altså praktisk at have sin tandlæge tæt ved hvor man bor eller arbejder.

Seneste nyheder fra pressen