Tandlæge Anne-Marie Frøhlich
Stationstorvet 23, 1.
2620  Albertslund
43 62 06 02
klinik@albertslundtand.dk
Tandlæge Anne-Marie Frøhlich, Albertslund Tandlæge i Albertslund Centrum

Vidste du...
Vidste du, at det kan hjælpe at børste tungen med tandbørsten, hvis man lider af dårlig ånde.

Tyggegummi: Det næstbedste efter tandbørsten

Politiken 5. august 2006 Egentlig skulle vi alle sammen børste tænder efter hvert måltid, men den kamp har danske tandlæger opgivet.
  • Der er ikke mange, som renser munden med en tandbørste efter hvert måltid, men der er flere, som bruger et stykke sukkerfrit tyggegummi, og den opfølgning på et måltid er rigtig god, fortæller tandlæge og uddannelseschef i Dansk Tandlægeforening, Ole Marker, til Politiken.
  • Tandlægernes forhold til tyggegummi har flyttet sig betydeligt de senere år, og det skyldes naturligvis, at langt de fleste tyggegummier er sukkerfri i dag. Dengang hvor alle tyggede sukker og ødelagde deres tænder, var det noget andet, siger Ole Marker og understreger samtidig, at det er helt uvidenskabeligt, at han anbefaler tyggegummi.
Vores kommentar
Hvis man børster tænderne rene morgen og aften, samt bruger tandtråd, -stikker eller mellemrumsbørster 1 gang dagligt er det tilstrækkeligt for at opretholde god mundhygiejne. Man behøver altså ikke børste tænder efter hvert måltid for at undgå huller og tandkødsbetændelse.

Tygning af tyggegummi giver øget spytdannelse og bevægelse af kinder og tunge. Det er med til at hæmme bakterievæksten, men kliniske undersøgelser på Århus Universitet har vist, at effekten kun er lille.

Man kan få engangstandbørster med "indbygget" tandpasta klar til brug, indpakket i plastik. Sådan en vil vi anbefale, hvis du skal til jobsamtale eller møde din nye kæreste i løbet af dagen.

Seneste nyheder fra pressen