|
|||||
|
Vidste du...
Vidste du, at hvis du er pensionist, kan du muligvis få økonomisk hjælp til tandlægebesøg, hvis du ikke selv har råd. Spørg hos din kommune, hvordan reglerne for tilskud er i din kommune.
|
Musik under behandlingenHer på klinikken er det muligt at høre musik mens man bliver behandlet. Dette har vi valgt at tilbyde, da mange undersøgelser viser at lydmiljøet har en stor indflydelse på ens velbefindende, angst- og stressniveau.
Musik under behandinge kan være dejligt for nogen og absolut nødvendigt for andre. Hvis du foretrækker at høre noget bestemt musik for at slappe af, er du velkommen til at tage en cd med selv, som kan blive afspillet mens du bliver behandlet. En anden mulighed er, at vi afspiller noget musik, som er skabt til at være afstressende og afslappende. Vi har cd'er fra Musicure, som er et projekt der forsker i og udvikler musik som 'medicin'. Deres forskning viser, at det er ikke ligegyldigt hvilken musik man vælger, når målet er en afstressende effekt - det er ikke musik i sig selv, men den konkrete lydflade der giver effekten. Musicure's musik er komponeret specielt til terapeutisk brug med særligt henblik på at virke beroligende og afstressende samtidig med at det skal være billedskabende for lytteren. På den måde tager det patientens fokus væk fra behandlingen og giver ham eller hende mulighed for at være afslappet og mentalt stimuleret. "Musik under behandlingen" kørte som forsøg på klinikken i sommeren 2006 og er siden blevet et permanent tilbud - ikke mindst fordi vi i forsøgsperioden som efterfølgende har fået rigtig gode tilbagemeldinger fra patienter, der har 'prøvet'. |
||||